Loke

 

20160604_005754


Sammensyede læber

20160603_234044XXXV. Dværgen vilde hugge Hovedet af Loki, men Loki sagde, at han kun havde Ret til Hovedet, ikke til Halsen. Saa tog Dværgen Rem og Kniv og vilde stikke Hul i Lokis Læber og rimpe Munden sammen, men Kniven bed ikke. Han sagde da, at hans Broders Syl vilde være bedre, og straks, han nævnte den, var den der; den stak Huller i Læberne, som han rimpede sammen, men Loki rev Hullerne ud. 

Skjaldskabslæren

Thøger Larsen 1928

Lakse gæller

20160621_194123laksegæller

Men efter dette skjulte Loki sig i Fránangers Fos i skikkelse af en Laks, der tog Aserne ham. Han blev bunden med sin Søn Naris Tarme, men hans Søn Narfi[3] blev til en Ulv. Skadi tog en Edderslange og fæstede op over Lokis Ansigt; fra den dryppede Edder. Lokis Kone Sigyn sad der og holdt en Vadskeskaal under Edderen. Men naar Skaalen var fuld, bar hun Edderen ud. Imidlertid dryppede Edderen paa Loki. Da sled det saadan i ham, at dele Jorden skælvede derved. Det kaldes nu Jordskælv.

Loki-Spliden

Thøger Larsen 1926


Fluevinger

20160621_172722[1]Lokes bremse ham V

2. Han gik til Frøjas Bur, men Døren var laaset; han prøvede paa at slippe ind, men kunde ikke. Det var meget koldt ude, saa han kom til at fryse stærkt. Saa forvandlede han sig til en Flue og fløj omkring alle Laasene og langs alle Fældingeme, men ingensteds fandt han noget Hul, han kunde smutte ind ad, undtagen helt oppe under Tagryggen, og det, han fandt der, var endda ikke større, end at man lige kunde stikke en Naal der igjennem, men der fik han listet sig ind.

Fortælling om Sørle      
Fr. Winkel Horn 1876

 Loppe klør

20160621_183757       Lokes loppe ham IV

Da han var kommen indenfor, lukkede han øjnene godt op og saa’ sig for, om der var nogen vaagen, og da han saa’, at alle sov i Fruerstuen, fløj han hen til Frøjas Seng og saa’, at hun havde Ringen om Halsen, og at Laasen vendte nedad. Saa skabte han sig om til en Loppe og satte sig paa hendes Kind og stak, saa hun vaagnede; hun vendte sig og sov saa ind igjen, og Loke drog da Loppehammen af sig, listede Halsringen af hende, lukkede Fruerstuens Dør op og gik bort og bragte Odin Ringen.

Fortælling om Sørle      
Fr. Winkel Horn 1876

Hestehale

20160621_201447horse-tail

41. Den samme Aften, da Bygmesteren kørte ud med Svadilfare for at hente Sten, kom der en Hoppe løbende ud af Skoven og hen til Hingsten og vrinskede. Men da Hingsten mærkede hvad Slags Hest det var, blev den rasende og rykkede Linerne itu og sprang hen til Hoppen, men denne løb ad Skoven til; Bygmesteren satte efter dem for at fange Hingsten, men begge Hestene løb videre hele Natten, saa at Arbejdet forsinkedes den Nat, og Dagen efter kunde Arbejdet ikke fremmes som tidligere. Da nu Bygmesteren saa, at Arbejdet ikke kunde blive færdigt, grebes han af Jættevrede. Da Aserne saaledes fik fuld Vished om, at han var en Bjærgrise, brød man sig ikke om de svorne Eder; man nævnede Tor, og med det samme var han der, og straks hævedes Hammeren Mjølnir op i Luften. Tor betalte da Bygningslønnen, rigtignok hverken med Sol eller Maane; men han formente ham at bo i Jøtunheim, ti ved det første Hug, Tor gav ham, knuste han hans Hoved i smaa Stumper, og sendte ham ned under Nivlheim. Men Følgen af Lokes Møde med Svadilfare var den, at noget efter fødte han et Føl, det var graat og havde otte Ben; det er den bedste Hest blandt Guder og Mennesker. Saaledes hedder det i Vølvens Spaadom:

Her begynder Gylfis Øjenforblindelse

Finnur Jónsson 1902


Sæl luffer

20160621_192927Lokes sæl ham I

VIII. Hvorledes skal man betegne Hejmdal? Ved at kalde ham ni Mødres Søn, Gudernes Vogter eller Hvide-As, Loki-Fjende, Frejas Halssmykke-Søger. Sværd hedder Hejmdals Hoved; det hedder sig nemlig, at der blev hugget et Mandshoved igennem ham. Om ham er der berettet i Hejmdals-Galder, og Hoved er siden betegnet som Hejmdals Mjåtud, Sværd kaldes Mands Mjåtud. Han søgte til Vagaskær og Singasten, hvor han kapsvømmede med Loki efter Brisingsmykket. Ulf Uggason kvad i “Husdrapa” længe efter dette Sagns Oprindelse, at de var i Sælhundeskikkelse, da denne Kamp fandt Sted. Hejmdal er Odins Søn, han er Ejer af Guldtop, og han hedder ogsaa Vindler.

Skjaldskabslæren

Thøger Larsen 1928


Flyvesko

20160621_200808

XXXV. – Tag mig da, sagde Loki, men da han vilde tage ham, var han langt borte. Loki havde Sko, hvori han kunde løbe gennem Luft og over Hav. Dværgen bad da Tor om at gribe ham, hvad Tor gjorde. Dværgen vilde hugge Hovedet af Loki, men Loki sagde, at han kun havde Ret til Hovedet, ikke til Halsen.

Skjaldskabslæren

Thøger Larsen 1928


Mistelten

20160621_192548Mistelten

XLVIII. Derefter legede Baldr og Aserne paa den Maade, at han skulde staa frem paa Tinge, mens nogle skulde skyde paa ham, andre hugge til ham og andre kaste Sten paa ham. Intet af dette skadede ham, og det fandt alle var en stor Udmærkelse. Men da Loki Laufeysøn saa dette, var han utilfreds med, at Baldr ingen Skade tog. Han gik til Fensal til Frigg i Skikkelse af en Kone. Frigg spørger, om denne Kone mon ved, hvad Aserne tager sig for paa Tinge. Hun svarede, at alle skød paa Baldr, og at han ingen Skade tog. Frigg sagde: Vest[80] for Valhal vokser et Vidjeskud, som kaldes Mistelten,[81] det synes mig for ungt at tage i Ed. – Konen gik nu sin Vej. Men Loki tog Mistelen, rykkede den op og gik til Tings

Gylfis forblændelse

Thøger Larsen 1928


Fenris, Hel og Midgårdsormen

20160604_00084120160604_00264520160604_000114

XXXIII. Loki havde endnu flere Børn. Angrbode hed en Gyge i Jåtunhejm. Med hende avlede Loki tre Børn, det ene var Fenrirsulven, det andet Jårmungand – det er Midgaardsormen -, det tredje Hel. Men da Guderne opdagede, at disse tre Søskende opfødtes i Jåtunhejm, og af Spaadomme erfarede, at de vilde blive dem til stor Skade og Ulykke, og da Guderne ventede sig alt ondt fra den Kant, ikke alene paa Grund af disse Søskendes mødrene Natur, men endnu mere paa Grund af deres fædrene, da sendte Alfader Guderne hen at hente Børnene og føre dem til sig. Og da de var bragt til ham, kastede han Slangen i det dybe Hav, som ligger omkring alle Lande, og denne Slange voksede saaledes, at den ligger i Midten af Havet, spænder om alle Lande og bider sig selv i Halen.

Hel kastede han i Niflhejm og gav hende ni Verdener i Vold, for at hun skulde give Opholdssteder for alle, som blev sendt til hende, det er alle de Mennesker, der er døde af Sygdom eller Alderdom. Der har hun en stor Bolig, hendes Gærder er overmaade høje og Laagen stor. Hendes Sal hedder Eljudnir, hendes Bord Hunger, hendes Kniv Sult, hendes Træl Gang-lad, hendes Trælkvinde Gang-led, hendes Dørtærskel Fald-i-Nød,[50] hendes Seng Sygnen, hendes Sengegardin [Kvalblegnen]. Hun er halvt sort og halvt af Menneskefarve, derfor er hun let at kende, og hun er meget truende og barsk.

Gylfis forblændelse

Thøger Larsen 1928


Jætte aner

Til Fad20160621_201659er har Loki faaet Jætten Fárbauti (rimeligvis rettere “Fárbaudhi”), Grækernes Periphêtês, den køllebevæbnede, mordlyste Søn af Ildguden Hephaistos.16 Lokes Binavn Lódhurr er Apollons Binavn, græsk Lêtôos, lat. Lâtôus, Letos Søn.

Om Vålvens Spaadom

Thøger Larsen 1926


Halvstegt kvindehjerte & bryst

20160621_20183220160603_233703

41.
Loke fandt
et ved Luen halvstegt
Kvindehjerte,
og til Kvinde blev han.
Da undfanged Loke
ved den onde Mø.
Derfra stamme alle
de onde Kvinder.

Sangen om Hyndla

H. G. Møller 1870


Lokes forbrydelse

20160621_200657

Kaos symbol

XLVIII.  – Håd tog Mistelen og skød paa Baldr efter Lokis Anvisning. Skuddet fløj igennem ham, og han faldt død til Jorden. Det er den største Ulykke, der er forvoldt blandt Guder og Mennesker.

Gylfis forblændelse

Thøger Larsen 1928


Lokes straf

20160621_173252Nu var Loke fanget og uden frit lejde, og han blev ført til en klippehule. Så tog de tre flade sten og satte på højkant og huggede et hul i hver af stenene. Så blev Lokes sønner grebet — Vale og Nare eller Narfe. Aserne forvandlede Vale til en ulv, og han flåede Narfe — sin bror — i stykker. Så tog aserne hans tarme og bandt Loke hen over de tre skarpe sten med dem. En står under skuldrene, en anden under lænden og den tredje under knæhaserne. Og båndene blev til jern.

Uddrag af Snorres Edda

Jesper Lauridsen 2013


Lævateinn

1

26. Hævagren det hedder, det blev hentet af Lopt
nedenfor Liglaagen,
Sinmara har det i et Hylster af Jern,
ni stærke Laase stænger.

Fjålsvid-Kvadet

Thøger Larsen 1926

Advertisements

Ódinn belønner sine bedste krigere

Video

Danir flóðrifs útvés
knáttu lúta fyrir [þeim],
þá er ættir funhristis Jólnis
stóðu fasta,
Daner fra skærgården ved (det nordlige) jætteland
faldt på knæ foran dem (krigerne),
da ætten af Jólnirs(Julens herre/Odin) krigere
stod fast

Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder “Julens herre.” Jölfödur er et andet og betyder Julens fader.
Shamanen/Odins hovedopgave ved juletid, er mentalt at rejse over skyerne til den næste verden og bringe gaver af visdom fra guderne/forfædrene tilbage til menneskene på jorden.
(Red.)ordet “høj/højt” i den sydvestjydske kystdialekt blev udtalt “Hoe/Hoo”. Derfor siger julemanden altid “Hoo, Hoo, Hoo!” eller “højt, højt, højt!”.
Vore Shamen og formentlig ligeledes nogle af de krigere, der foretager det mentale hamskifte til “berserkar” har benyttet en eller anden form for saft fra den røde fluesvamp også kaldet “Fly Agaric”. Begrebet “Fly Agaric” eller “*fleogan aga ric” kan derfor betyde “svævende til Herren efter råd”, og det er netop hvad Shamanen gør under ekstasen “woð”. Efter at have modtaget råd fra Herren/forfædrene (m/k) vender Shamanen/Julemanden tilbage til os alle i nutiden, og giver visdom og råd fra forfædrene (m/k), den største gave af alle
Det er kemisk bevist at den narkotiske effekt af fluesvampen bibeholdes i urin, kød og blod, og kan overføres mellem dyr og menneske med uændret styrke. Det vides også at rensdyr spiste fluesvampene. Derfor har man ofte kunne observere at rensdyr og hjorte begyndte at “flyve”. Herefter har vi billedet af den flyvende Shaman med flyvende rensdyr på vej med gaver.
ADVARSEL: DET ER FORBUNDET MED ABSOLUT FARE FOR LIV AT INDTAGE DEN RØDE FLUESVAMP. Jeg havde(trods min adfærd;)) IKKE indtaget fluesvamp eller nogen andre former for narkotika da denne film blev optaget.
Den traditionelle sibiriske vinterbebyggelse, kaldet en yurt, havde et røghul i taget, holdt oppe af en birkestamme. Ved vintersolhverv gik Shamanen ind i yurten ved at kravle ned gennem røghullet. Han gennemførte herefter sine ceremonier, og forlod yurten op af birkestammen og ud gennem røghullet igen.
Det er derfor julemanden ankommer gennem skorstenen eller ildstedet og går derfra igen via samme vej.
Nordboere er også det eneste folkeslag der har kræmmerhuse fyldt med nødder og gode sager på juletræet. Dette er en direkte videreførelse af Odins skik med samme gavegivning ved vintersolhverv hvert år til sine krigere.
*I germansk tradition under julefesten i december, fortælles Odin at lede et jagtselskab gennem luften ridende på sin magiske hest ‘Sleipnir’ hen over himlen. Børn ville placere støvler fyldt med gulerødder og hø tæt ved skorstenen, så Odins flyvende hest kunne spise af det. Odin belønnede børnene ved at erstatte deres ofringer med gaver og slik. *Kilde: Essay af Neil Kramer, oversat af Morton H. https://sites.google.com/site/paradigme2010/juleimperiet
I Folketroen bor “Fyns Hoved Manden” på Fyns Hoved. Han ankommer på sin hest den 23. december om aftenen på Moders Nat — (Lille)-Juleaften og rider mod syd og derefter mod Vest ( dvs. mod Odense – Odins ø).
Han er på vej for at redde en mø, men bliver afvist hvert år. Han afslutter sit redningsforsøg og vender tilbage til Fyns Hoved om natten den sidste julenat (dvs. på den 12. julenat mellem 4. og 5. januar).
“Fyns Hoved Manden” er naturligvis Jólnir/Julens Herre, Jölfödur/Julens Fader, Odin, Shamanen/Kongen på Sleipnir.
*Oprindeligt havde julemanden otte rensdyr(Red.). Rensdyret tilhører hjorte familien, og er i familie med skovens konge, kronhjorten. “Vinter Kronhjorte Guden”, eller den “Store Yule Kronhjorte Gud”, har lignende egenskaber som julemanden, da han menes at være allestedsnærværende. Denne kronhjortegud er identisk med den keltiske Herne, og Odin. *Kilde: Kim Andersen http://tagryggen.dk/article/print/468.html
Vi ser ligeledes den helt unikke skik med gavegivning fra Julemanden/Odin til os videreført af Jarl æt, konge og stormænd, i 1000 tallet e.Kr. Snorre beretter at Eirik Jarl (963-1024) på den 8. juledag gav julegaver til sine mænd. Kongen synes at give en kostelig kappe til sine bedste krigere. At det sker på den 8. juledag er fordi denne dag er skiftedag for Hirden iflg. Vederloven.
Vi ved at Odin ved vintersolhverv den uddelte frugt og nødder til sine krigere. At Odin denne dag har røde klæder på skyldes at røde klæder udelukkende blev brugt af krigerstanden og tempelpræsterne hos såvel Samaterne som Skyterne. Dette vides med sikkerhed fra gravfund. Rød var den symbolske tilknytning til ild. Beviset foreligger fra en grav fundet ved landsbyen Porogi Kiev, Ukraine. I graven, dateret til 1.århundrede e.Kr., var resterne af en rød læderjakke, røde bukser fastgjort med en rød læderrem med et bæltespænde af bladguld over jern. Jakken havde fåreskinds foring og var fastgjort med to fibulae. Håndgrebet på hans korte sværd var rødt læder. Den begravede mand menes at være en høvding af Aorsi-folket, som jeg mener er identisk med Ase-folket. Hans påklædning er oprindelsen til julemandens tøj.
Kilde: Flemming Rickfors
http://verasir.dk/index.php